Godmorgen Bornholm

Det er torsdag den 8. marts, og dagen byder på koldt vejr. Mest overskyet med perioder med sne, mens temperaturen ligger mellem frysepunktet og to graders varme.
I dag bliver vejret mest skyet og perioder med sne eller slud, men sent i aften en overgang måske nogen opklaring.

Temperaturen kommer til at ligge mellem frysepunktet og 2 graders varme. Svag til jævn sydvestlig vind, der en overgang tiltager til let til frisk vind.

I nat mest skyet med regn eller slud. Temp. mellem 1 og 3 graders varme og svag til frisk vind fra syd og sydvest.

Færgen fra Køge er 10 minutter forsinket og ankommer 6.10, men ellers sejler færgerne uden forsinkelser. Der er dog kun få pladser til biler ledige på afgangen 18.30 fra Ystad.

Flyene flyver til tiden, og husk, der kan være glat på vejene her til morgen.