3770Erhverv afholder generalforsamling

Foreningen 3770Erhverv afholder generalforsamling i næste uge. Foreningen blev stiftet sidste år.
Generalforsamlingen bliver afholdt på mandag 12. marts kl. 18.00 på Pension Slægtsgården, Allinge.

Bestyrelsen håber at mange erhvervsdrivende i området vil støtte op og melde sig ind i den nye forening:

- Vi står ved en skillevej. Det er nu, vi skal i gang med at forme foreningen og finde ud af hvad der er vigtigt for det enkelte medlem. Vi har fra bestyrelsens sat nogle overordnede rammer, og nu skal medlemmerne på banen og fylde det i rammen, de synes er vigtigt, skriver formand, Merete Wiwe Grønning, i en pressemeddelelse.

Man kan tilmelde sig til generalforsamlingen og læse mere på foreningens hjemmeside.