Kronprinsessen åbner Hammershus nye besøgscenter

Kronprinsesse Mary indvier Hammershus Besøgscenter torsdag den 22. marts.
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary skal indvie Hammershus Besøgscenter den 22. marts.

Det sker kl. 13.00 om eftermiddagen med et tre timer langt program.

Kronprinsessen skal holde tale ved åbningen.

Hele begivenheden bliver transmitteret på TV 2/Bornholm.

Det bliver også muligt for bornholmerne at opleve det på stedet, idet hovedparten kommer til at foregå på arealet over for besøgscentret.

Her bliver der også underholdning med udgangspunkt i middelalderen. I det foreløbige program er der bla. en fægtetrup, middelalder musik og skydning med kanoner.

Når Kronprinsessen har holdt åbningstalen, bliver hun vist rundt i centret.

I åbningen deltager også miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Han er minister for Naturstyrelsen, som er bygherre.

TV 2/Bornholm sender hele begivenhed direkte, og den bliver vist omtrent landsdækkende via et samarbejde med de andre TV 2-Regioner.

Fotografiet er taget i forbindelse med Kronprinsessens deltagelse i Hjemmeværnsøvelse på Bornholm i september 2013. Foto: Kasper Kamuk