BHS-rytter tager endnu en UCI-sejr

For anden gang på ni dage har BHS-Almeborg-rytteren Martin Toft Madsen taget endnu en UCI-sejr.
Cykelrytter Martin Toft Madsen, mekaniker Patrick Holm, og Sportsdirektør Simon Dam Hansen er taget til Frankrig for at deltage i den traditionsrige enkelstart Chrono Champenois, som er en UCI 1.2 kategori.

- Her sejrede Toft i suveræn stil. Endnu engang foran den danske U23 verdensmester Mikkel Bjerg fra Pro kontinentalholdet Hagens Bergman Axeon. De to har efterhånden haft mange dueller i år. I fredags i Norge, hvor Martin også vandt, var det også Mikkel Bjerg, som blev nummer to.

Det skriver cykelholdet i en pressemeddelelse.

Sejren indbringer BHS-Almeborg Bornholm og Martin Toft Madsen endnu 40 UCI point til samlingen.