Klub for veteraners børn

Et nyt klubtilbud til børn og unge i veteranfamilier har set dagens lys på Bornholm.
Det kan være hårdt at være ung eller barn i en familie, hvor den ene forælder har været, er eller skal udsendes. Her kan det være rart at mødes med andre ligesindede og det åbner den gratis klub, Klub Veteran Kids, op for.

Klubbens mål er at skabe et netværk, hvor man ikke føler sig alene med sine bekymringer, og hvor man kan fortælle om, hvad en udsendelse gør ved ens forældre.

Der er tre grupper i klubben, som er fordelt på alder. Gruppe 1 er for unge og børn mellem 8-12 år, mens gruppe 2 er for unge mellem 13-18 år, og den sidste gruppe går fra 19-23 år.

Hver gruppe mødes en tirsdag hver måned, og her vil der blive diskuteret forskellige emner, være aktiviteter og madlavning og meget mere.

Klubben er et samarbejde mellem Familieplejen Bornholm og Bornholms Veteran Forum.

Se mere på linket herunder.