Mystisk tunnel fundet ved Hasle

En tunnel cirka 150 meter nord for Hasle Havn er dukket op. Nu går vilde teorier på, hvad det er for en tunnel.
En video af en tunnel cirka 150 meter nord for Hasle Havn er slået op på Facebook i gruppen Bornholm i billeder - før og nu. Nu går jagten på, hvad det er for en tunnel, og om den er menneske- eller naturskabt.

Teorierne er mange. Blandt andet skriver nogle, at det er de underjordiske, at den er skabt under anden verdenskrig, og at det er en tunnel skabt som en del af en mine.

Videoen ovenfor er filmet af Niels Larsen, der opdagede tunnelen første gang for et par år siden.

Ved du noget om tunnelen, så må du meget gerne kontakte redaktionen på redaktion@tv2bornholm.dk.