Er din cykel stjålet?

Bornholms Politi savner ejere til to cykler stjålet for en måned siden.
I forbindelse med en sag er Bornholms Politi kommet i besiddelse af to brugsstjålne cykler, som de gerne vil finde de rette ejere til. Det oplyser Bornholms Politi i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om en mountainbike, der formentlig er fjernet/stjålet fra Sankt Mortensgade i Rønne, samt en damecykel, der på lignende vis er fjernet/stjålet fra Østermarieområdet.

Tidsrummet for cyklernes forsvinden formodes at være mellem fredag d. 15. februar og lørdag d. 16. februar 2019.

Så har du mistet en sådan cykel i cirka dette tidsrum, kan du i hverdagene mellem kl. 09.00 og kl. 14.00 rette telefonisk henvendelse til Bornholms Politi på 1-1-4 eller 5690 1448 og spørge efter den kosteransvarlige.

Cyklen på billedet øverst i artiklen er et arkivbillede, og er ikke den Bornholms Politi efterlyser ejere af.