BRK har ikke redegjort for brandsikkerhed

Det halter med at klarlægge brandsikkerheden i Bornholms Regionskommunes plejeboliger. Det skriver Transport- Bygnings og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
Kommunerne skal inden en vis dato redegøre for brandsikkerheden i dets plejeboliger. Det er Bornholms Regionskommune i stil med flere andre danske kommuner bare ikke gjort. De har faktisk ikke reageret overhovedet på ministeriets henvendelse, og det vækker utilfredshed hos ministeren.

- Det er under al kritik, at flere kommuner slet ikke har reageret på ministeriets henvendelser om undersøgelsen. Det har de pligt til, og jeg ser mig derfor nødsaget til nu at inddrage Ankestyrelsen i sagen. Brandsikkerhed er simpelthen for alvorligt til, at kommunerne bare kan ignorere det, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.

Hos Bornholms Brandvæsen anerkender man fejlen.

- Ejendomsservice har overset henvendelsen fra ministeriet, lyder det fra brandinspektør, Henrik Madsen.

Ifølge brandinspektøren er parterne dog på sagen, men understreger, at det er en tidskrævende proces. Efter planen tager man mandag ud og ser på flere af boligerne. Brandinspektøren har dog ingen tidsramme på hvornår, Ejendomsservice og brandmyndighederne er færdige.

Ankestyrelsen er den myndighed der holder øje med, at kommunerne lever op til dets forpligtelser.