TMB19: Sløv start for deltagerne

Fredagens start er noget sløv i forhold til dagen før. På samme tid i går havde dommerkontoret travlt med at modtage meldinger om fisk.
Der er stille ind i dommerkontoret. På samme tid i går var der fuld smæk på telefonerne. Her ringede deltagerne ind med den ene fisk efter den anden. I dag er det altså anderledes.

- Vi har fået fem meldinger om fisk, men det er jo ingenting i forhold til i går. Der havde jeg meget travlt, siger dommer Jan Jørgensen.

Der blev altså også fanget rigtig mange fisk i går. det blev til hele 512 laks på en dag, og det er næsten rekord i Trolling Master Bornholms historie.

Rekorden blev sat i 2014, hvor 553 fisk blev vejet ind på en dag.