Magnus Cort stillede ikke op til start

Da den sidste etape i Tour of California skulle køres lørdag aften dansk tid, stillede Magnus Cort ikke op til start.
Bornholmske Magnus Corts første møde med etapeløb i USA er ikke faldet særligt heldigt ud for den ellers succesrige rytter.

Uheld under kørslen og middelmådige placeringer har domineret for danskeren i Tour of California. Og da starten gik til sidste etape lørdag aften dansk tid, stillede Magnus Cort slet ikke op til start.

Anderledes godt er det gået Kasper Asgreen fra Team Quick Step. Den danske rytter sluttede på en podieplads som nummer tre i den samlede placering.