Fodbold: U16 landskamp spilles i Nexø

Nevø Boldklub skal lægge græs og bane til en U16-landskamp mellem Slovakiet og Danmark den 28. maj.
Nexø Boldklub har fået til opgave, at være værter for U16 landskampen for herrer mellem Danmark og Slovakiet 28. maj kl. 18:00.

Det oplyser formanden for Nexø Boldklub, Erik Kristensen.

Han oplyser, at der bliver holdt "VIP arrangement" i forbindelse med kampen, hvor hvert sponsorerende firma kan deltage med op til to personer. Klubhuset danner rammen om et let traktement.

På stadion er der gratis adgang for alle. Tribunen er i forbindelse med kampen særskilt VIP område. Udover inviterede gæster bliver der gjort plads til talentspejdere fra storklubber rundt omkring i Europa.

- Denne fodboldårgang i DBU er en af de mest talentfulde og fulgte i mange år. Til deres kampe ses ofte over 100 talentspejdere fra topklubber rundt omkring, så måske den nye Eriksen eller Laudrup er at finde i Nexø tirsdag d. 28. maj 2019, lyder det fra Erik Kristensen.