Sportsaften - allerede klokken 19.00

På grund af valget, sendes søndagens Sportsaften på TV 2/Bornholm tidligere end sædvanligt.
Hvis du er til cykelløb og fodbold, så er det med at se aftenenens udgave af Sportsaften.

Vi sender en reportage fra det store cykelløb over to dage, Born Fondo - med enkeltstart fra Vang Havn op til Hammerfyr og bjergløb i Gudhjem og omegn.

Desuden to fodbold-reportager - NB Bornholm-HB og Tårnby FF-Rønne fB - to kampe, hvor de bornholmske hold begge kæmper for at holde bundholdene på afstand.