DAT planlægger sommerflyvninger til Tyskland

DAT planlægger at flyve til enten Hamborg eller Berlin i Tyskland fra sommeren 2020.
Hos DAT planlægger man fra sommeren 2020 at flyve enten til Hamborg eller Berlin i Tyskland.

- Vi har adskillelige henvendelser på det, og vores indsats og resultater på flyvninger til og fra Jylland har givet os blod på tanden. Vi mener godt, at vi kan klare en yderligere mængde flyvninger henover sommeren, og der er ikke rigtig plads til flere til Jylland, så nu vil vi kigge udover landets grænser, siger direktør for DAT/Bornholmerflyet Jesper Rungholm.

Selskabet forsøger nu gennem opslag på deres Facebook sider, at finde ud af om der er interesse hos bornholmerne for at rejse til Tyskland, og hvor interessen er størst; Hamborg eller Berlin.

- Ruten fra Jylland til Bornholm har vi jo bygget op stille og roligt, fra 2 gange om ungen til 4 gange om ugen, så det er også lidt det, vi håber på med Tyskland. Der er dog flere ting der skal gå op i forhold til slots i lufthavnen og antallet af ledige fly i perioden, siger Jesper Rungholm.