Eremitageløbet mindedes Henrik Jørgensen

Anna Holm deltog søndag i Eremitageløbet, som mindedes hendes far, Henrik Jørgensen, der døde tidligere på året.
Han er stadig indehaver af hurtigste tid ved Eremitageløbet i Dyrehaven nord for København. 38 minutter og 40 sekunder lyder den på.

Den bornholmske løber Henrik Jørgensen døde den 27. januar i år og efterlod sig kone og datteren Anna Holm, der også er eliteløber.

Søndag deltog hun i Eremitageløbet, der mindedes hendes far med 38 sekunders stilhed efterfulgt af 22 sekunders klapsalver.

Det skriver BT.

- Jeg var lige ved at få en klump i halsen. Men jeg måtte jo også koncentrere mig, for jeg havde en opgave - jeg skulle jo skyde løbet i gang lige efter. Det var et fint øjeblik, sagde Anna Holm til BT.

Henrik Holm døde af et hjertestop, mens han var ude at løbe. Han blev 57 år.