Venstre: Ærgerligt for kommunen

Venstres Søren Schow er lettet over, at der er kommet en afgørelse i den seneste voldgiftssag, men synes afgørelsen er ærgerlig for kommunen.
Rønne Vand og Varme vinder i voldgiftssagen over BOFA, og kommunen får derfor en regning på 1.859.000 kr.

Venstres Gruppeformand er først og fremmest lettet over, at sagen er afgjort.

- Det er godt, der er kommet klarhed over den tvist, der har været. Og at, der er kommet en tydelig afgørelse, så vi kan se, hvad vi skal gøre, når vi skal arbejde fremadrettet, siger Søren Schow.

Han ærgrer sig dog over, at BOFA, der er en afdeling i kommunen, og det kommunalt ejede selskab Bornholms Energi og Forsyning, har tabt to voldgiftssager.

- I de sager, der er kørt har Rønne Vand og Varme haft ret i deres afgørelser. Det er selvfølgelig ærgerligt for de kommunale selskaber, siger Søren Schow.

Søren Schow mener ikke, det er på tide, at kommunen ser indad og ser på, om de kan gøre tingene anderledes.

- Det er først og fremmest BOFA og BEOF, der skal sætte sig ned og sige, hvad er det her for noget?, siger Søren Schow.