Vandtræning for gravide i Gudhjem Svømmehal

Nu byder Gudhjem Svømmehal på en helt særlig form for vandtræning til gravide, nemlig AquaMama.
Det er godt for gravide at motionere, men den øgede vægt kan sommetider være noget af en udfordring. Derfor kan træning i vand være en fordel for de tykmavede.

I Gudhjem Svømmehal tilbyder de derfor noget lidt andet end det sædvanlige gravidsvømning og træning på hold, som allerede nu findes i Rønne.

AquaMama giver ifølge Hanne Meldgaard, ph.d. og jordemoder Hanne Hegaard fra Rigshospitalet, den gravide nogle nye redskaber og sørger for at hun kan træne sin krop, så hun får sig en god graviditet og også efter fødslen er klar til livet med den lille ny.

Det er gratis at træne AquaMama,når indgangen er betalt. Der er adgang til træningsredskaberne i hele svømmehallens åbningstid.