Regeringsflertal smuldrer i solcellesag

Regeringen og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) får svært ved at lave indgreb i energiaftale.
Mange bornholmske husejere med solcelleanlæg kan måske ånde lettet op. Partierne, der udover regeringspaartierne, står bag forårets energiaftale, afviser et indgreb overfor de nuværende solcelle-ejere. Det skriver Jyllands-Posten torsdag.

»Vi kommer ikke til at medvirke til en ordning, hvor man rammer folk med tilbagevirkende kraft, siger energiordfører Mike Legarth (K) til Jyllands-Posten.

Både Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil ikke lægge stemmer til et indgreb på solenergi-området, der på nogen måde rammer de små private solcelleanlæg, som allerede er taget i brug af husejere.

BAggrunden for partiernes udmelding er, at klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i forrige uge præsenterede et udspil, der lægger op til, at nuværende solcelle-ejere efter 10-15 år presses over på en ny og mindre lukrativ støtteordning.