Sportsfiskeren med fire sider om TM Bornholm

Trolling Master Bornholm har fået hele fire sider i den nyeste udgave af Sportsfiskeren, der er ude i kioskerne i dag.
Når det seneste nummer af Sportsfiskeren udkommer i dag, så er der inde i bladet hele fire sider om Trolling Master Bornholm, der i år finder sted i dagene 1. til 4. maj.

I bladet poserer blandt andre Jens og Niels Wang med vinderfisken fra 2007 på 22,2 kg. Det er den største laks, der indtil videre er fanget i konkurrencen.

Desuden indeholder artiklen i Sportsfiskeren interviews med fire tidligere vindere af konkurrencen, der fortæller om, hvordan de vandt deres præmiefisk. De fire sider er også rigt illustreret med billeder.

Indtil videre har 176 meldt sig til Trolling Master Bornholm 2013. Tilmelding lukker den 15. april.