Magisk forestilling på Cirkus Stjerneskud

2.a på Kongeskærskolen optrådte tidligere i dag med et magisk teaterstykke. Forestilling var et sort teater, hvor kun neonfarver lyste scenen op.
Cirkus Stjerneskud i Sandvig viste i dag et magisk teaterstykke, som 2.a på Kongeskærskolen og to tyrkiske teaterlærere havde stået for.

Stykket handlede om en bordtenniskamp, der foregik ude i en skov, og det eneste publikum kunne se, var de valgte neonfarver, som nogle af skuespillerne havde på sig. Andre var iført sort tøj fra top til tå og forsvandt med den mørke baggrund. På den måde kunne de lave nogle "magiske ting", som at få bordtennisbolden og ketcherne til at flyve.

- Det er derfor, at børnene er så vilde med "sort" teater, fortæller teaterlæreren fra Tyrkiet, Volkan Eker.

Børnene mødte først de to tyrkiske teaterlærere i tirsdags. Grunden til at de er kommet til Bornholm skyldes dukketeaterfestivalen, som starter i næste uge.

Klasselæreren Cecilie Mattsson er glad for, at klassen fik muligheden for at lave sort teater.

- Børnene elskeder det her, de elsker, at de faste rammer bliver brudt, og der sker noget andet, og det er kreativt, fortæller klasselæreren.

Klassen optrådte kun med stykket i dag. Se med 19.30 og se, hvordan det så ud.