TMB: Brødre vil se laks sammen

Siden Trolling Master startede for 11 år siden har to brødre været fast inventar ved havnekajen i Tejn. For konkurrencen samler dem om en fælles interesse.
For Mickei Gliese og Steffen Thomsen er Trolling Master en begivenhed, de skal med til. Og selvom konkurrencen først starter i morgen, sidder de allerede klar på havnen i Tejn.

- Vi synes, det er sjovt at se, hvilket grej fiskerne har med. Og så er det også lidt nostalgisk at komme her, for jeg er opvokset i Tejn, siger Mickei Gliese, der i dag bor i Allinge.

Siden Trolling Master startede for 11 år siden, har de to brødre været fast inventar ved havnekajen. De to brødre har dog ingen planer om at deltage i konkurrencen

- Det er for mange timer på havet. Men jeg kan godt lide at sidde her med min bror. Det er hyggeligt at have en fælles interesse, siger Mickey Gliese.