Runologer på øen

De bedste runologer i verden er i to dage samlet på Bornholm. De diskuterer blandt andet nye fund
Det er en beskeden flok men til gengæld de bedste runologer i verden, der fredag og lørdag er på Bornholm. Fredag var de tyve runologer ude at se på runeskrift som en del af deres årlige møde, der i år er på Bornholm.

Sprog har altid udviklet- og forandret sig gennem årene, og det er derfor et stort arbejde at finde ud af, hvad runerne fortæller. Og da skal man som udgangspunkt have et godt kendskab til sprogene her i Norden. Og det har runologerne - også selvom de kommer fra Tyskland og Italien.

Runer havde deres storhedstid i Norden i omkring 1000 år - fra jernalderen til et godt stykke op i middelalderen.