Næste udsendelse: 19:30 19.30Nyheder

TV i dag

  • 19:00Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens gæst: Kasper Honoré
  • 19:3019.30Nyheder
  • 19:50KV17 - Bag om valget
  • 19:55360 - Efter valgetDebatprogrammet 360, med aktuelle gæster i studiet.
  • 20:19Vejret i morgen (G)
  • 20:20KV17 - Valgdagen
  • 21:00SådanmarkDe bedste historier fra hele Danmark og dagens gæst:
  • 21:30I godt selskab: Load FitnessEkstreme sportspræstationer og kampen for den perfekte krop fylder stadig mere i mange danskeres liv. Og trenden bikinifitness er ingen undtagelse.
  • 22:0022Nyheder
  • 22:24Vejret i morgen (G)
  • 22:25For børnenes skyld (G)Foreningen Red Barnet hjælper udsatte børn og familier - også på Bornholm. Her er frivillige med til at arrangere gode oplevelser for børn og deres forældre. Og vi skal med på forårslejr i Snogebæk.
  • 22:50Urtejagt på Bornholm - Søren Heide Jensen (G)Naturvejleder Thomas Guldbæk kender de fleste spiselige urter og planter her på Bornholm. I dag besøger han Røgeriet i Hasle, hvor han sammen med indehaveren skal ud i naturen og finde inspiration til nye måder at røge fisk på.
  • 23:00I godt selskab: Load Fitness (G)Ekstreme sportspræstationer og kampen for den perfekte krop fylder stadig mere i mange danskeres liv. Og trenden bikinifitness er ingen undtagelse.
  • 23:30Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens gæst:
  • 00:0022Nyheder (G)
  • 00:2519.30Nyheder og Dagen efter valget (G)
  • 00:25KV17 - Bag om valget (G)
  • 00:30360 - Efter valget (G)Debatprogrammet 360, med aktuelle gæster i studiet.
  • 00:55KV17 - Valgdagen (G)
  • 01:45Stafetten - Tania Karlshøj (G)Tania Karlshøj er født på Bornholm og efter år ovre blev hun klar over, at hun har det bedst på Bornholm. Hun bor nu tæt på Almindingen med sin familie. Tania Karlshøj var i mange år sikker på, at hun skulle arbejde med dyr. Den store passion er heste. Det er senere blevet til en læreruddannelse, og hun er nu lærer på Kongeskærskolen i Allinge.
  • 02:15Månedens foredrag - Anders Pihl (G)Hvad er det? Hvor gammelt er det? Hvor ved du det fra? Anders Pihl, arkæolog ved Bornholms Museum, fortæller om dateringsmetoder i arkæologien
  • 03:10Bornholmske Kirker - Gudhjem Kirke (G)Gudhjem Kirke er en forholdsvis ny kirke. Og på kirkegården ved siden kan man ane ruinen af forgængeren. Men hvor mange ved, at den gamle kirke blev sprunget i luften af en utilfreds præst.
  • 03:35I Østersøens dyb: Naturdyk Listed (G)Nær kysten ved Listed finder vi et af Danmarks smukkeste undersøiske rev. Der vrimler med spændende liv. Så se med når vi kigger nærmere på revet.
  • 04:00Mens vi andre sover - Postbuddet (G)I denne serie følger vi dem der arbejder, mens vi andre ligger trygt under dynen og sover. I dette program er vi taget på arbejde med pakkeposten, der står for at omdele pakker på Bornholm.
  • 04:30Søens folk (G)Ivar Holm påmønstrer en rigmands lystyacht, og Flemming Mortensen fortætter sin rejse med Basra på fjernøstlige destinationer.
  • 05:00E65 (G)I dag bliver der spillet på lur i Ystads gamle kloster, og der bliver tid til endnu et besøg i Ystad Zoo.

Ministerium: Stråling er minimal

Miljøministeriet meddeler via en ekspert, at baggrundsstrålingen fra et slutdepot for atomaffald vil være ringere end den naturlige stråling vi i forvejen får.
Strålingen fra et atomaffaldsdepot er så ringe, at det så langt fra er blot i nærheden af, hvad vi allesammen modtager i baggrundsstråling årligt ad naturen alene, fremgår det af en svarskrivelse, som Jørn Holger Christensen har modtaget fra Miljøministeriet.

Svarskrivelsen er udfærdiget af Tove Kjeldsen, der er specialkonsulent for Miljøministeriet.

Jørn Holger Christensen havde efterlyst svar på, hvorfor den tidligere forsøgsstation i Risø ikke længere indgår på listen over de resterende seks muligheder for at deponere atomaffaldet. Svaret er at jordbundsforholdene ikke er til det.

Nedenfor er Tove Kjeldsens fulde svar til Jørn Christensen gengivet i sin fulde og uredigerede form.

---Citat start---

Kære Jørn Holger Christensen,

Ministeren for sundhed og forebyggelse Astrid Krag har bedt mig takke for din henvendelse af 16. juli 2012.

I henvendelsen spørger du, hvorfor Risø ikke indgår blandt de 6 valgte mulige placeringer for et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald.

Som du måske allerede ved, er der ikke taget beslutning om placeringen af et slutdepot endnu. Der er alene foretaget forstudier om udformning af et depot, transport af affaldet og mulige geografiske placeringer.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har stået for den regionale, geologiske kortlægning ud fra eksisterende data, og har på baggrund heraf peget på 22 mulige placeringer. I de 22 mulige pla-ceringer er Risø også vurderet. De geologiske forhold der er imidlertid ikke særligt egnede til bygning af et underjordisk depot. Det skyldes bl.a. at der er 3 forkastninger igennem området, seismologisk aktivitet samt et relativt tyndt ler-lag.

Rapporterne fra forstudierne kan ses på http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Forebyggelse/2011/Maj/Slutdepot.aspx (- eller via nedenstående link, red.)

Ud fra de 22 mulige placeringer er der peget på 6 lokaliteter, som det anbefa-les at gå videre med undersøgelser af. Der vil herunder bl.a. blive set på plan-lægningsmæssige og miljømæssige fordele og ulemper ved en placering i de potentielle områder. De involverede kommuner vil blive inddraget i denne pro-ces, som ventes at være afsluttet i efteråret 2012.

De 2-3 mest egnede områder vil herefter blive yderligere undersøgt, herunder inkl. VVM, offentlig høringsfase m.v. Først herefter træffes der beslutning om anlæggets endelige placering.

Jeg synes også, at der er grund til at pointere, at i forhold til lande med kernekraft, vil der blive tale om et overordentligt lille affaldsdepot, hvor der alene vil blive deponeret lav- og mellemaktivt affald, hvoraf hovedparten er lavaktivt.

Selve atombrændslet fra de nedlagte forsøgsreaktorer på Risø er for længst returneret til den oprindelige leverandør. Det lav- og mellemaktive affald omfatter således affald fra drift og nedtagning af reaktoranlæggene, f.eks. beton og jernskrot, affald i form af papir, plast, arbejdstøj, glas, metal m.v. samt kasserede radioaktive kilder fra sundhedsvæsen, forskning og industri. Den største mængde af affaldet udgøres af kortlivet, lavaktivt affald.

Det er selvsagt helt afgørende for regeringen, at et dansk slutdepot bliver projekteret, opført og drevet på en sikker og betryggende måde, så det ikke på nogen måde udgør nogen fare for befolkningen, omgivelserne eller de ansatte på depotet under etableringen, sådan som det også allerede i dag er tilfældet med håndteringen af affaldet på Risø.

De dosismæssige kriterier, der vil bliver fastsat for et dansk slutdepot for beskyttelsen af befolkningen vil være 0,1 mSv/år (milliSievert pr. år) under fyldningen og 0,01 mSv/år efter lukningen af depotet. Til sammenligning udsættes vi alle i gennemsnit for 3 mSv/år fra den naturlige baggrundsstråling. Det betyder, at en person, der opholder sig direkte ved det færdige depot i et helt år højst må få en ekstra stråledosis, der svarer til den naturlige stråling, vi alle modtager på én dag.

Med venlig hilsen
Tove Kjeldsen

---Citat slut---
Fra: Til: Vis:

12 søgeresultater: 12 nyhedsartikler.