Bornholm snyder vejrudsigten - Her er forklaringen

Af Camilla Kofod Andersen | Foto: TV 2/Bornholm
kl. 13:30
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bornholms særlige placering, målepunkter og påvirkning fra havet gør det svært at ramme plet med vejrudsigten, fortæller Jens Ringgaard fra TV 2 Vejret.

Kalenderen siger 1. juni, og dermed er det officielt sommer i Danmark. Men på Bornholm kan vejret ofte gå sine helt egne veje. I hvert fald i forhold til vejrudsigterne.

For mens resten af landet kan have sol og varme, kan det stå anderledes til på Bornholm, men det kan også være omvendt.

Det kan der ifølge Jens Ringgaard, der er meteorolog ved TV 2 Vejret, være en helt naturlig forklaring på.

- Bornholm ligger lidt isoleret fra resten af Danmark, og det gør det svært at lave præcise prognoser for øen, forklarer han.

Få regnepunkter og masser af vand

Jens Ringgaard fortæller her om regnepunkter.
 Foto: TV 2/Bornholm,
Foto: TV 2/Bornholm

Bornholms størrelse gør, at der i vejrudsigternes prognosemodeller kun er få såkaldte regnepunkter over øen.

I langtidsprognoserne ligger punkterne med cirka ni kilometers mellemrum, og mange af dem havner i havet omkring øen.

- Det betyder, at de prognoser vi laver, i høj grad bliver påvirket af havets temperaturer og ikke nødvendigvis giver det rigtige billede af vejret inde på øen, siger Jens Ringgaard.

Og netop havet omkring Bornholm spiller en afgørende rolle. Det er nemlig koldere end resten af landet i foråret og varmere i efteråret. Den forskel påvirker både temperaturer, og hvordan skyerne former sig.

Når målingerne ikke viser virkeligheden

En anden udfordring er de tre målestationer på øen, som er i Bornholms Lufthavn, Nexø og ved Hammer Odde.

De er alle placeret tæt på kysten. Og det kan give et skævt billede af vejret.

- Hvis vinden kommer fra syd eller sydvest, kan temperaturen på Nordbornholm sagtens være flere grader højere end det, målerne viser. Men det bliver ikke registreret, fordi stationerne ikke dækker de områder, forklarer Jens Ringgaard.

Det gør det svært at verificere vejrudsigterne, og det påvirker præcisionen i prognoserne.

700 kilometer hav skaber sit eget vejr

Bornholms placering midt i Østersøen har en ekstra effekt. Vindretningen kan have stor betydning for vejret på øen.

- Når vinden kommer fra øst eller nordøst, har den krydset op mod 700 kilometer åbent hav. Det kan skabe byger, havgus eller endda kraftige snebyger om vinteren, som løber ind over Bornholm, mens resten af Danmark går fri, siger Jens Ringgaard.

Og når vejret kommer fra vest, så når fronter og regnområder frem til Bornholm i en svækket form. Og resultatet kan være, at prognosen viser regn, men virkeligheden byder på tørvejr og blot overskyet himmel.

- Netop det her med, at nogle af vejrsystemerne er mindre markante, når de løber ind over Bornholm, i hvert fald når de kommer vest fra, gør det mere vanskeligt at lave en prognose for Bornholm, afslutter Jens Ringgaard.

Så selvom det er blevet juni, og sommeren officielt er i gang, er det stadig klogt at kigge ud ad vinduet, hvis man befinder sig på Bornholm.

Skolebusserne burde køre mandag

Christiansøboere er strandet på Bornholm på syvende dag

Brrrrr: Det er ganske koldt derude

Opgør mod Tyskland får nyheder til at udgå

Kronprinsen løb Hammer Trail

Sådan gik det de tre bornholmske postkasser til indsamling

Mød Bornholms eneste trav-tvillinger og deres hest Chardonnay

Januar var den koldeste måned i mange år

Politiet rykkede ud til Aakirkebyhallerne

10 år med tilflytterservice: Tid til at tænke nyt

Regler for snerydning skal ses efter, mener udvalgsforperson

Bornholmer kåret til danmarksmester i mobildiskotek

Vejrudsigt

00 - 06
-7° 0 MM 7 M/S
06 - 12 -7° 0 MM 9 M/S
12 - 18 -6° 0 MM 9 M/S
18 - 24 -6° 0 MM 10 M/S
Kilde: MET Norge

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her