Mødet på biblioteket skaber bekymring for lukning

Af Martin Poul Gangelhoff Hansen | Foto: TV 2/Bornholm
kl. 19:13
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er forandringer på vej til øens biblioteker. Men det handler om at få det bedste ud af det, lyder det fra udvalgsformand, som vil undgå lukninger.

Biblioteket i Svaneke har mange flittige brugere. En af dem er formanden for Byforeningen Svanekes Venner:

- Det er et udmærket bibliotek efter, hvad man kan forvente i et lokalområde, siger formanden Henrik Søby.

Formanden var mødt om til et dialogmøde på Rønne Bibliotek 2. maj om fremtidens biblioteker, og til at starte med gik mødet som forventet.

- Sådan noget med at man skal understøtte bibliotekerne som den del af kulturformidlingen, som de selvfølgelig er, fortæller Henrik Søby.

Men så dukkede der et uventet spørgsmål op fra en bibliotekar:

- "Hvad nu, når vi ikke har råd til at beholde alle (bibliotekerne, red.), hvad kan vi så gøre, og hvad kan vi lukke?" citerer Henrik Søby.

Han er bekymret for, at hele arrangementet havde en skjult dagsorden om bibliotekslukninger.

- Vi var fire her fra Svaneke, og vi opfattede alle sammen, at "hov, nu bliver vi måske fanget i et spil om en nedlæggelse af nogle af de lokale biblioteker".

Ny model på vej

Formanden for Fritids- Kultur- og Lokalsamfundsudvalget afviser, at der skulle være tale om en skjult dagsorden. Tværtimod synes han spørgsmålet er legitimt - kommunens økonomi taget i betragtning:

- I forhold til den virkelighed bibliotekaren har, hvor de dels skal forfægte og opretholde et stærk fagligt miljø, men også kunne tilbyde et bibliotek, der også følger med tiden, så er det helt naturligt, at de spørger ind til det som én af de fire paletter.

- Fordi det kan jo være, at deres virkelighed er, at vi i forbindelse med budgetforhandlingerne, står med en mindre bevilling, siger Enhedslistens Niclas Fick.

Administrationen har fået til opgave at sammenfatte et sparekatalog på 119 millioner kroner, som politikerne kan plukke af til de kommende budgetforhandlinger. Samtidig skal bibliotekerne fremlægge en ny strategi. Og den kombination gør, at bibliotekerne formentlig ser ind i en ny fremtid til efteråret, lyder det fra udvalgsformanden:

- Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi efter budgettet står med ny type model for at drive biblioteker på øen.

- Altså det vil jeg hellere sige, end at sige bibliotekslukninger. Fordi jeg ønsker ikke at lukke nogen biblioteker. Faktisk vil jeg gerne opprioritere området.

Så Henrik Søbys opfattelse af, at der er noget i gære på bibliotekerne var ikke helt ved siden af. Men han og resten af Bornholm må vente til budgetforhandlingerne 4. og 5. september med at se, hvad der præcis kommer til at ske.

Kirstine van Sabben klar til folketingsvalg

Modtager af fødevarecheck vil ikke bruge den på fødevarer

Christiansøfarten sejler igen lørdag

Forsikringsselskab: Det kan blive dyrt, hvis du glemmer at rydde sne

Fra pladespillere til AI-remix: Bornholms DJ-stafet er givet videre

Christiansøboere tager imod forsyninger

Find skøjterne frem - isen er sikker

Marinehjemmeværnets skib er sejlet til Christiansø

Uheld omleder trafikken på E65 ved Skurup

Politiet advarer om isglatte veje

Mange biler trækkes fri af grøfter

Håndboldfeber rammer de bornholmske håndboldklubber

Vejrudsigt

16 - 22
0 MM 8 M/S
22 - 04 0 MM 7 M/S
I morgen kl. 04 - 10 0 MM 6 M/S
I morgen kl. 10 - 16 0 MM 7 M/S
Kilde: MET Norge

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her