Soldater stiller hold til lokalfodbold

Af Laust Uhrskov Jordal | Foto: TV 2/Bornholm
kl. 21:57
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Soldaterne på Almegård Kaserne kan skifte uniformerne ud med spillertrøjer, når Bornholms Værns Idrætsforening opstiller hold i bornholmsk fodbolds serie 1 og 2.

Militærstøvlerne er skiftet ud med fodboldstøvler på Almegårds Kasernes fodboldbane. Banen lægger nemlig denne mandag græs til tredje træningssession for det nyeste hold i bornholmsk lokalfodbold. Bornholms Værns Idrætsforening stiller nemlig med to hold i serie 1 og 2 i efterårssæsonen.

Og det er noget, der har været efterspurgt blandt soldaterne på kasernen, lyder det fra initiativtager og holdets assistenttræner, Lasse Heebøll.

- Det var en konstabel, der kom til mig og sagde, at han gerne ville have større tilknytning herovre, og at han gerne ville have noget i weekenden og uden for tjeneste. Da han sagde det, kom idéen til mig som en pære, der lige tændte: "Vi skal lave et fodboldhold," fortæller Lasse Heebøll.

Det er første gang, at BVI stiller hold i den lokale liga, og hvor et hold bestående kun af soldater skal spille kamp mod de lokale klubber.

Håbet er, at det vil kunne være med til at fastholde de værnepligtige på Bornholm og give dem en større tilknytning til øen.

- Det vil øge den fastholdelse, som vi på landsplan har udfordringer med i Forsvaret. Jeg tror, det vil kunne være med til, at især de værnepligtige vil vælge at blive herovre i weekenderne i stedet for at pendle hjem til København. Og måske vil det også kunne gøre, at de værnepligtige vælger at uddanne sig videre herovre, fordi de har den her tilknytning, siger Lasse Heebøll.

Se hele indslaget fra træningen her:

Strømsvigt på Sydbornholm

Iskold vinter giver historisk stort fjernvarmeforbrug

Sportsbutik: Succes ender med lukning

Kompensationsordning til energiøens naboer aftalt

Røgalarm fik brandvæsen til at rykke ud i Allinge

Trefor melder endeligt ud: Her er årsagen til strømafbrydelsen

Pas på 20'eren: Falske mønter i omløb

31-årig mand dømt for besiddelse af hash og kokain

37-årig idømt fængselsstraf for vold i Allinge

Bredt politisk flertal laver aftale om Energiø Bornholm

Politiet efterforsker stadig solouheld på Strandvejen

DMI udsender varsel for Bornholm

Vejrudsigt

18 - 24
-4° 0 MM 9 M/S
00 - 06 -5° 0 MM 9 M/S
I morgen kl. 06 - 12 -4° 0 MM 10 M/S
I morgen kl. 12 - 18 -2° 0 MM 10 M/S
Kilde: MET Norge

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her