Bevæger man sig rundt på Campus i Rønne eller andre steder, hvor mange unge befinder sig, så er det ikke mange bornholmske ord og gloser, det fyger med.

Alex Speed Kjeldsen er sprogforsker ved Københavns Universitet og har fokus på især den bornholmske dialekt.

Desuden medvirker han i TV 2/Bornholms nye serie "Hvordan er det nu, det er?"

I programmet fortæller Alex Speed Kjeldsen om de tre årsager til, at man netop ikke hører gymnasieeleverne på Campus gå rundt og snakke om pugga, jyllkat og ham den nye horra i klassen.

Blikket rettet imod København

Alex Speed Kjeldsen understreger, at der er mange grunde til, at unge ikke taler deres lokale dialekt, og at det gør sig gældende i hele Danmark. Men det er især gået bemærkelsesværdigt hurtigt tilbage med at snakke den bornholmske dialekt.

- På Bornholm har vi en kraftig orientering mod København. Der er rigtig mange unge, der allerede tidligt ved, at de nok kommer til at flytte til København for at studere eller lignende, forklarer Alex Speed Kjeldsen.

Ingen taler bornholmsk i medierne

Alex Speed Kjeldsen fortæller, at når han som barn så "bælle-TV", altså børne-tv, så var det på bornholmsk, men at det har ændret sig, og at de unge nu til dags ikke bliver vist sproglige forbilleder, der taler bornholmsk.

- Medierne spiller en endnu større rolle i de her år, tror jeg. Medierne og det ændrede medielandskab gør, at man bombarderes med andre former for dansk, og det betyder jo selvfølgelig noget, forklarer sprogforskeren.

Det sproglige paradoks

Sidst men ikke mindst, så tror Alex Speed Kjeldsen, at bornholmernes evne til at hoppe fra rigsdansk til bornholmsk muligvis er en hæmsko.

- Det er lidt paradoksalt, men jo mere en dialekt skiller sig ud, jo hurtigere, hvis det kammer over, går det galt for dialekten. Vi er jo Danmarksmestre i det, man kalder "code-switching", fortæller Alex Speed Kjeldsen og fortsætter:

- Altså, at skifte imellem koder. Imellem rigsdansk og bornholmsk.

Ikke om 30 men måske om 60

Når unge ikke taler den lokale dialekt, så er det svært for dialekten at overleve. Men Alex Speed Kjeldsen tror dog, at det bornholmske mindst har 30 gode år endnu.

- Om 30 år tror jeg bestemt stadig, at der bliver talt bornholmsk. Der vil jo stadig være folk fra min generation, og nogle der er ældre end mig og yngre end mig, som stadig vil snakke bornholmsk. Hvor meget de gør det, det er jo svært at spå om, fortæller Alex Speed Kjeldsen.

Men én ting er, at Alex Speed Kjeldsen, og dem i og omkring hans alder, fortsat vil snakke bornholmsk om 30 år. Udfordringen, ifølge sprogforskeren, er, at det er de unge, der skal føre dialekten videre.

- Men det, der er problemet, det er jo, hvem det er, der snakker det. Er det dem, der skal føre det videre til de nye generationer, og det er jo nok mere tvivlsomt. Som vi ser det i dag, så er der ikke mange unge, som taler bornholmsk. Måske ikke om 30, men så måske om 50-60 år, så er der måske ikke meget tilbage end en sjov turistplakat eller et eller andet på et museum, fortæller han.

Guldalderen er forbi

Alex Speed Kjeldsen tror helt sikkert, at man kan få flere unge til at tale dialekten. Men samtidig tror han ikke, at vi i fremtiden ser hele øens befolkning snakke bornholmsk.

- For at få de unge til at tale bornholmsk, skal der være et eller andet med "what's in it for me?". De skal ligesom se, at de får noget ud af det. Hvis vi kunne få noget ind i skolerne, så ville det jo være fantastisk, fortæller Alex Speed Kjeldsen, men slår samtidig fast:

- Men det er jo ikke det, der får dem til at snakke bornholmsk. Det må vi ikke tro. Dér tror jeg også, at vi skal spille på nogle andre ting. Måske med nogle sjove ord kan man måske skabe noget interesse for det. Ud fra det, hvem ved så, hvad det kan føre til, siger Alex Speed Kjeldsen inden han afslutter:

- Men at tro, at vi får en ny, stor guldalder for det bornholmske sprog, det er nok desværre svært at tro på.

Du kan høre endnu mere om det bornholmske sprog i det helt nye program på TV 2/Bornholm, "Hvordan er det nu, det er?"