Mand havde knojern med i byen

Af Thomas Kring | Foto: Mathias Juul, TV2 Bornholm
kl. 09:02
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 21-årig mand blev natten til søndag fundet i besiddelse af et knojern ved Store Torvegade i Rønne. Det oplyser vagthavende hos Bornholms Politi.

Et knojern er et håndvåben, der er udformet til at passe rundt om knoerne på hånden. Det er ulovligt at gå med i Danmark.

Visitationen fandt sted omkring 03.30 på den centrale gade i Rønne, der lægger gade til en del af øens natteliv.

Vagthavende oplyser, at knojernet blev beslaglagt med henblik på konfiskation og bliver sigtet for at have overtrådt våbenloven, der ifølge vagthavende i udgangspunktet giver en bøde.

kl. 10:00

BEOF: Tilkobling til Energiø kan give lavere priser

BEOF ser flere muligheder i Bornholms tilkobling til det kommende landanlæg og forventer, at det får betydning for el- og varmepriser.

kl. 08:40

Skyet og tør lørdag med mulighed for sne og slud

Lørdagens vejrprognoser peger på temperaturer omkring nul grader til en enkelt plusgrad.

Det bliver ifølge både TV 2 Vejr og DMI skyet og tørt først på dagen, indtil der senere på dagen kan komme enkelte byger.

De byger kan indeholde nedbør, der kan være både slud og sne.

Der blæser lørdag en jævn til hård vind fra øst, der vil aftage over de næste dage.

kl. 08:25

Spritbilist stoppet på knallert

Natten til lørdag har Bornholms Politi stoppet en spritbilist på knallert.

Det var en 25-årig mand fra Rønne, der blev stoppet på Krystalgade i Rønne klokken 04:34.

Manden er blevet løsladt, men har fået taget en blodprøve, der blandt andet skal vise, hvor høj mandens promille var.

kl. 08:01

Nu kan du være med til at finde årets sportsnavne

Kender du en idrætsleder, der altid står klar til at give en ekstra hånd eller er fuld af idéer, så er det nu, at du kan være med til at nominere ham eller hende til årets idrætsleder.

Har du også spottet et særligt talent, som gør sig bemærket i sin sportsgren.

Så er det netop dit tip, som vi leder efter.

For Bornholm Tidendes og TV2 Bornholms sportspriser bliver uddelt ved DGIs store forårsopvisning, der finder sted i slutningen af marts.

Og til at finde de helt rigtige kandidater til priserne, har vi brug for din hjælp.

Derfor vil vi meget gerne have din indstilling - med begrundelse - på mail.

Send den til sportspriser@tidende.dk senest den 22. februar.

kl. 07:58

Glatte veje lørdag

Ifølge Vintertjenesten i Bornholms Regionskommune er vejtemperaturerne omkring frysepunktet lørdag morgen.

Det giver risiko for glatte veje.

Det oplyses endvidere, at klasse A-veje ikke saltes, da der ligger restsalt efter præventiv saltning fredag.

Klasse B-veje saltes efter behov.

kl. 06:00

Købmandsfrue roser øboere for at undlade hamstring

Christiansø Købmandshandel fik fredag igen friske forsyninger. Købmandsfruen roser øboerne for undgå hamstring i dagene uden kontakt til Bornholm.

kl. 20:42

DF-spidskandidat klar til folketingsvalg

Bo Vibe Ancher Jensen er netop startet på sin første periode i kommunalbestyrelsen. Nu melder han sig også som spidskandidat for DF til det kommende folketingsvalg.

kl. 19:40

Skibakken åbner først søndag

Planen var egentligt at åbne skibakken lørdag, men Bornholms Skivenner må se sig nødsaget til at vente med åbningen til søndag.

- Vores bekymring med hensyn til vejret viste sig desværre at være berettiget. Isslag og tøvejr gør det umuligt at præparere bakken ordentlig til skiløb i morgen, står der på Bornholms Skivenners hjemmeside.

Dertil er Bornholms Skivenner rendt ind i endnu et problem - vandet i et vandreservoir, som der bruges til at producere sne, er opbrugt.

- Det gør det endnu vigtigere at passe på den sne, vi har nu, står der videre på hjemmesiden.

Skibakken har senest været åben i 2024 og i 2018. Du kan følge åbningstiderne af skibakken på deres hjemmeside.

kl. 19:00

Smedjen går Balalajka - de yngste skal føre an

Nordbornholms nye musik- og kulturforening, Balalajka, er sat i verden for at hjælpe nye musikere fremad, og de unge er vigtigst.

kl. 18:54

Forsinkelser i lufthavnen

DATs ankomst til Bornholm klokken 18.55 er forsinket med 50 minutter. Afgangen klokken 19.25 afgår heller ikke til tiden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her