Møbelkæden Ilva politianmeldt for omfattende overtrædelser

Af Ritzau | Foto: Gottlieb+Partners
kl. 12:00
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forbrugerombudsmanden politianmelder Ilva efter at have overvåget priser i en længere periode.

Forbrugerombudsmanden politianmelder møbelkæden Ilva for "omfattende" overtrædelser.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Her vurderes det, at Ilva har overtrådt prismærkningsbekendtgørelsen og markedsføringslovens forbud mod vildledning i 29 tilfælde i perioden 2024 til 2025.

I sit tilsynsarbejde blev Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at eksempelvis en spisebordsstol i en periode på 112 dage var nedsat i 72 dage.

Dermed må tilbudsprisen anses som den reelle normalpris, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Det er en omfattende sag, hvor Ilva i den periode, vi overvågede prisen på en række af virksomhedens produkter, ikke overholdt reglerne i markedsføringsloven og prismærkningsbekendtgørelsen, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Forbrugerne har derfor efter vores vurdering fået et fejlagtigt indtryk af, at tilbuddene var bedre, end de reelt var.

Også en sofa var i overvågningsperioden nedsat i 42 ud af 84 dage.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at de oplyste normalpriser har været egnet til at vildlede forbrugerne om produkternes normalpris.

Ifølge prismærkningsbekendtgørelsen skal erhvervsdrivende som Ilva i deres tilbud beregne besparelser ud fra den laveste pris i de seneste 30 dage forud for tilbuddets begyndelse.

Det konstaterer Forbrugerombudsmanden på baggrund af overvågningen af møbelkæden, at Ilva i mange tilfælde ikke gjorde.

I et skriftligt svar til Ritzau skriver administrerende direktør for Ilva Kim Møller Mønster:

- Vi er naturligvis kede af sagen og tager den alvorligt. Vi afventer nu myndighederne og har ikke yderligere kommentarer.

/ritzau/

Ny gåklub vil gå én kilometer

Forstudie skal bane vejen for et grønnere Bornholm

Forvirring om vinterferie er med til at sende familien Melgaard til Bornholm

Interesse for efterskolen - et bud kan være på vej

Motor på redningsskib er kaput

Øresundsbroen sætter trafikrekord

Weekenden bød på cykeltyveri og offentlig urinering

Politiet har fat i 25-årig fire gange efter vild weekend

Skibakken er tæt på at have slået rekord

Vintervejr giver slaghuller over hele øen

Skibakken satser på at åbne igen tirsdag

Henning har ikke længere naboer i Listed

Vejrudsigt

03 - 09
-1° 0 MM 2 M/S
09 - 15 0 MM 3 M/S
15 - 21 0 MM 4 M/S
21 - 03 0 MM 3 M/S
Kilde: MET Norge

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her