132 trin: Nick har bygget Hammershus' nye trappe

Tømrer Nick Rylander har bygget de 132 trappetrin ved Hammershus.
kl. 17:30
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Naturstyrelsen på Bornholm har i dag erklæret en nyistandsat trappe fra Hammershus ned til Kamelhovederne for åben for trafik. Nick Rylander er tømreren der har haft opgaven med at genetablere det mange trin i de stejle terræn.

- Det er en særlig opgave at få. Jeg havde faktisk heller ikke regnet med at jeg skulle vinde den. Men man må jo tage udfordringen op, og jeg synes, det er gået rigtig fint. Jeg er godt tilfreds med det, jeg har fået lavet, siger Nick Rylander.

Han er den tømrer Naturstyrelsen havde hyret til at genopbygge den lange trappe, der strækker sig fra borgruinen Hammershus ned til klippeformationen Kamelhovederne.

- Til at starte med havde jeg en samarbejdspartner, som var med til at hjælpe mig de første ni dage af arbejde, hvor vi fjernede den gamle trappe, og så har jeg ellers gået og bygget den nye op derefter. Det har været lidt tungt, for jeg fik leveret 2,8 tons træ, som er båret herned med håndkraft alt sammen, fortæller tømreren.

Bornholmsk egetræ

Træet til trappetrin og -vange er lokalt. Både lokalt dyrket, og lokalt opskåret.

- Det er egetræ fra en bornholmsk skov, og skåret op af Østerlars Savværk, forklarer Nick Rylander.

- Jeg har selvfølgelig også indhentet tilbud fra andre leverandører, men valgte i sidste ende at gå med en bornholmsk leverandør. Det har været vigtigt for mig, at vi har kunnet bruge lokale varer. Det er lidt sejt at kunne bruge bornholmsk træ til at bygge noget på Bornholm, siger tømreren.

Uden gelænder

Naturstyrelsens trappe har fået kritik for ikke at være udstyret med et rækværk. Beslutningen er Naturstyrelsens, men Nick Rylander forstår godt, hvorfor styrelsen ikke har ønsket et gelænder langs trappen.

- Vi har diskuteret meget, om der skulle være rækværk, og jeg kan godt forstå Naturstyrelsens holdning til det. Dels så ødelægger det udsigten op til Hammershus, og dels er det også sådan, at hvis du alligevel ikke kan gå i det terræn, der er heroppe, så skal du nok heller ikke begive dig ud på sådan en sti som den her, siger han.

Lang levetid

Trappen er i alt 132 trin lang, og Nick Rylander anslår, at hans arbejde kommer til at blive brugt i årtier.

- Den gamle trappe var fra 2001, og var ved at blive godt slidt. Så en 20-25 år burde den godt kunne holde, før den begynder at blive træt. Måske skal der skiftes et par trin hist og her. Der er altid noget træ, der holder bedre end andet, siger han.

Han har ikke længere naboer

Temperaturer under frysepunktet, men vinden aftager

Glatte veje mandag morgen

Poetiske ord for sne flyder i det bornholmske sprog

28-årig tiltalt for trusler, tvang og at overtræde tilhold

Bilbookinger med færgen i uge 7 mere end halveret siden 2022

Både to- og firbenede var med, da populær løbetrend nåede til Allinge

Transformatorstation brudt i brand i Olsker

Olsker ramt af strømafbrydelse efter brand

Træner: Håndboldstævne er vigtigt i en tid, "hvor alt foregår på sociale medier"

Nyt center skal både gavne fodbold og være et våben mod ensomhed

Mand er på anklagebænken for at true med at klippe fingre af

Vejrudsigt

07 - 13
-2° 0 MM 5 M/S
13 - 19 -1° 0 MM 4 M/S
19 - 01 -1° 0 MM 3 M/S
01 - 07 -1° 0 MM 2 M/S
Kilde: MET Norge

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her