Stor del af bornholmerne ved stadig ikke, hvor krydset skal sættes

kl. 16:40
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En syvendedel af danskerne beslutter først på valgdagen, hvor de sætter deres kryds.

Der er tirsdag kun én uge til valget, og hvis du ikke ved, hvor du skal sætte dit kryds endnu, så er du ikke alene.

Mange beslutter sig først i løbet af den sidste uge op til valget, hvor de vil sætte krydset. Det viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU).

Ved det sidste kommunalvalg tog over 42 procent af vælgerne først en beslutning i ugen op til valget – og 14 procent var først sikre på deres beslutning på selve valgdagen. 

Tallene er steget over de seneste fire kommunalvalg. Det skriver TV 2.

- I dag er der rigtig mange vælgere, som shopper lidt rundt, og som stikker fingeren rigtig godt i jorden, før de tager en beslutning, siger Ulrik Kjær til TV 2.

Han er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, hvor han har været med til at lave undersøgelsen.

Samme tendens som i SDU's undersøgelse ses også til dels i TV2 Bornholms egen meningsmåling fra starten af november.

Her vidste 31,1 procent af de adspurgte endnu ikke, hvor krydset skulle sættes.

- I vores seneste måling var det ”kun” omkring 31 procent, der ikke havde taget stilling. Og når det ligger lidt lavere, så tror jeg faktisk det skyldes, at der på Bornholm er en række medier, der følger kommunalpolitik tæt, så derfor er oplysningsgraden højere, og dermed er kendskabet til partierne og politikernes holdninger også større.

Det fortæller TV2 Bornholms politiske redaktør, Søren Kofoed.

Det gør sig også gældende på gaden tirsdag, hvor vi spurgte bornholmerne, om de vidste, hvad de ville stemme.

- Jeg har aldrig været i tvivl om, hvem jeg skal stemme på. Og det er jeg for første gang i mange år, fortæller Pauli Jakobsen.

- Nu må vi se, hvad det ender med, fortsætter han.

Unge beslutter sig sent

Det er især yngre vælgere mellem 18 og 34 år, der beslutter sent, hvem og hvad de vil stemme på.

Hele 62 procent af de adspurgte beslutter sig først i den sidste uge i målgruppen 18 til 34 år.

- De unge er ekstrameget i tvivl, og det betyder også, at der i valgkampen er ekstramange unge stemmer at hente for kandidaterne, siger Ulrik Kjær til TV 2.

Én af de unge bornholmere, TV2 Bornholm mødte tirsdag, passer lige ind i de 62 procent af unge.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal stemme, siger Alma Lozic.

- Jeg ved ikke, hvornår jeg beslutter mig. Jeg skal nok tage en kandidattest, før jeg ved det, fortsætter hun.

Meget kan ske endnu

Når bornholmerne går til valg 18. november, kan det rykke mandatfordelingen en del, eftersom knap hver tredje bornholmer endnu mangler at beslutte sig.

Endvidere beslutter en syvendedel af danskerne sig først på valgdagen i forhold til, hvor de sætter deres kryds. Det viser undersøgelsen fra SDU.

Der er derfor stadig mange stemmer at hente i den sidste uge af valgkampen.

Det fortæller TV2 Bornholms politiske redaktør, Søren Kofoed.

- Det gælder om at komme ud over stepperne. Når en så relativ stor andel først beslutter sig så sent, så er det bare ud og stemme dørklokker, ud på torvet og på gader og stræder og ind på alle tænkelige sociale medier og gøre opmærksom på, hvad man står for, siger han.

Er du stadig i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds, så kan du tage TV2 Bornholms kandidattest her.

Isglatte veje og snefygning i vente – politi kommer med opfordring

Bornholmer er for fjerde gang kåret som årets amatørkusk

Konservative er klar med kandidater til folketingsvalg

Risiko for snefygning i eftermiddag

Færre gråænder og måger på Bornholm i år

Risiko for glatte veje

Historier ved havet: Da sønnen aldrig kom hjem efter en fisketur

Hvad skal du lave i vinterferien? Elever i Rønne tager i skole

Kold lørdag med risiko for snefygning

To bands vender alt på vrangen på Raschs Pakhuz

Hvorfor kom der langt mindre sne end varslet?

Bolette får en rustbeskyttende makeover

Vejrudsigt

16 - 22
-2° 0 MM 4 M/S
22 - 04 -5° 0 MM 2 M/S
I morgen kl. 04 - 10 -5° 0 MM 2 M/S
I morgen kl. 10 - 16 -1° 0 MM 3 M/S
Kilde: MET Norge

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her