Nyheden om, at der nu er en egentlig aftale på plads mellem den danske og tyske regering, er helt afgørende og en stor nyhed for både Bornholm og for Danmark - men også i et endnu større perspektiv.

- Med det her projekt bliver vi pludselig et centrum. Vi kommer til at blive et sted, hvor der er umådelige mængder af energi. Og vi bliver det på en måde, hvor vi bliver det første projekt af den her slags, siger Søren Møller Christensen.

Sådan lyder reaktionerne på Bornholm efter udmeldingen om den aftale, der nu er en realitet, og som gør det muligt for alvor at gå videre med planerne om Energiø Bornholm.

Aftalen blev præsenteret af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagard fra Moderaterne mandag aften.

En historisk mulighed for Bornholm

På Bornholm blev den store nyhed om Energiø Bornholm modtaget med stor glæde af både Jacob Trøst fra De Konservative, der er borgmester for Bornholms Regionskommune, og Søren Møller Christensen, der er direktør for Baltic Energy Island.

- Det vil i det hele taget skabe noget aktivitet i det bornholmske samfund, og det vil smitte af på os alle sammen. Både erhvervsdrivende og alles mulighed for at søge job og uddannelse, nye typer af uddannelser. Så det er en historisk mulighed for Bornholm, siger Jacob Trøst.

For Energiø Bornholm bliver den første af sin slags i verden med et højspændingsanlæg og en såkaldt hybrid interconnector på Bornholm, der skal opsamle og omforme strømmen.

- Jeg er overbevist om, at der kommer en endelig aftale. Man var ikke gået ud i dag, hvis ikke det var, fordi der var en rigtig god dialog med Tyskland, siger Søren Møller Christensen til TV2 Bornholm.

Energiø Bornholm forventes at kunne levere strøm til både Danmark og Tyskland og forsyne tre millioner hustande med energi - og samtidig betyde, at priserne på strøm vil blive presset ned.

Endelig aftale forventes i år

Energien, der skal produceres af havvindmøller, skal transporteres via søkabler over lange afstande. Kablerne fra havvindmøllerne skal gå i land på Bornholm, hvor transformerstationen er central.

- Det er jo ikke tilfældigt, at projektet har fået næsten fem milliarder kroner, den største tildeling af midler til den her type projekt fra EU nogensinde. Det er, fordi det er et fyrtårnsprojekt, der skal vise vejen, siger Søren Møller Christensen.

Nu skal der så landes en endelig aftale ved udgangen om året, forklarer Lars Aagaard i et interview mandag aften, inden de allerførste spadestik kan tages.

Det, der mangler, er nemlig en detaljeret beskrivelse og endelig vedtagelse mellem den danske og tyske regering om den konkrete økonomi og arbejdsfordeling i forbindelse med etableringen af projekt Energiø Bornholm - og ikke mindst udbuddet af de havvindmøller, der skal sættes op i Østersøen.

Lange udsigter

Går det efter planen, kan systemet være klar til at fungere i 2034 og med fuld funktionalitet i 2036.

- Det vil betyde utroligt meget. Jeg tror, det er svært at forstå, helt præcis hvad det her kan betyde for Bornholm på den lange bane, siger Søren Møller Christensen, der er direktør for Baltic Energy Island på Bornholm.

Baltic Energy Island arbejder blandt andet med hele forarbejdet og udvikling af de rammer, der skal til for at etablere energiøer.

Landanlægget på Bornholm vil populært sagt fungere som en afgørende stikkontakt for den energiforsyning, der potentielt vil komme til at levere strøm til tre millioner husstande i Danmark og Tyskland.

Med landanlægget på Bornholm, som er den del, der nu skal forberedes indkøb til, er projektet for alvor i gang. Det vil betyde, at verden vil rette blikket mod Danmark og Østersøen for at se på og lære af, hvordan processen er grebet an der.

Sådan lyder det fra både borgmesteren og direktøren i Baltic Energy Island.

- Jeg synes, at vi er så tæt på målstregen, som vi kan være. Og det er jeg rigtig glad for på Bornholms vegne, på Danmarks vegne og på Europas vegne. Det her er et meget, meget vigtigt anlæg i forhold til fremtidens energi i Danmark og på Bornholm, siger Jacob Trøst til TV2 Bornholm.