Bande fanger 240 mink på Bornholm

Af Amalie Pilely | Foto: Danmarks Jægerforbund
kl. 17:24
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hele 40 procent af alle mink i Danmark fanges på Bornholm. Bag den præstation står Minkbanden. I 2024 fangede de hele 240 mink på Bornholm, hvilket er dobbelt så mange som året forinden.

De fleste kender Bjørnebanden, men det er de færreste der kender til Minkbanden.

Kort fortalt, er de minkens fjende nummer et på Bornholm, hvor de hver eneste dag bekæmper det invasive rovdyr.

Klokken er 11.30. På Slusegården i Pedersker gør Tonni Koefoed Larsen klar til dagens første inspektion og opsætning af minkfælder.

- Jeg har taget et æg med, siger han, og viser den lokkemad frem, der skal friste minken i fælden.

Holder bestanden stangen

Tonni Koefoed Larsen er en del af Minkbanden, der i dag har 24 medlemmer. De engagerede frivillige arbejder dagligt med at sætte fælder op og kontrollere, om der er gået dyr i dem.

- Vi forsøger at holde bestanden nede, siger Tonni Koefoed Larsen, mens han gør sin gennemgangsfælde klar.

Minkfarmenes nedlukning under Covid-19 har efterladt store mængder mink i den danske natur, og Bornholm er særligt hårdt ramt.

Øens begrænsede antal rovdyr betyder, at minkbestanden vokser hurtigt, hvis ikke den bliver kontrolleret.

Fælden bliver sat op og det er tid til at kontrollere dagens andre fælder.

- Jeg er jo jæger, så jeg vil gerne fange noget. Vi skal jo ikke slå alt ihjel, men vi skal skabe balance i tingene, og det er jeg med til som jæger. Det er jeg meget stolt af, lyder det fra Tonni Koefoed Larsen.

Flere unge bliver en del af minkbanden

Antallet af medlemmer i Minkbanden er steget, og foreningen er gået fra at have 10 medlemmer til 24 medlemmer.

- Nu har vi fået en masse friske unge med, og det er dejligt. Vi har også fået flere fælder til Bornholm, så vi har fanget mange flere mink end i 2023. Faktisk er vi gået fra at fange 125 mink til 240 mink, siger Tonni Koefoed Larsen.

I hele Danmark er der tilsammen blevet fanget 598 mink, hvilket betyder, at Minkbanden har stået for 40 procent af Danmarks minkfangst.

Da den første fælde er sat op, er det blevet tid til at tjekke de andre fælder.

- Der står en fælde her, siger Tonni Koefoed Larsen og løfter låget til slagfælden. Desværre er der ingen mink denne gang.

- Bedre held næste gang, lyder det optimistisk, inden turen går hjemad.

I morgen rykker Minkbanden igen ud på nye ruter med håb om at få endnu flere mink i fælderne.

Bølger over 2,5 meter lukker for transport af levende dyr

Utæt kirketag skal endelig skiftes

Ornitolog når ambitiøst mål efter tre års arbejde

For Daniel er snerydning som medicin uden bivirkninger

- Det gider jeg ikke betale for, siger forælder om madpakker til 1800 kroner

Kritiserede ejendomsvurderinger bliver udskudt i yderligere to år

22 årig dømt: Påkørte bil i påvirket tilstand

Nu falder priserne på en lang række varer

Håndbold kaster nyhedsudsendelser ud af banen

Politi melder ud om politiaktion i Østermarie

Det går rekordgodt for Jensen Denmark

DMI varsler snefygning på Bornholm

Vejrudsigt

01 - 07
-3° 0 MM 4 M/S
07 - 13 -1° 0 MM 7 M/S
13 - 19 0 MM 9 M/S
19 - 01 0 MM 10 M/S
Kilde: MET Norge

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her