Stormfloden smadrede deres restaurant - nu arbejder de på kystsikring
For to år siden skyllede en stormflod indover Bornholm. Den tog blandt andet Nordbornholms Røgeri med sig, og selvom det kun er to år siden restauranten blev smadret, så er ejerne videre.
- Vinduerne langs de første fire borde i vores restaurant var slået ind, fortæller Camilla Grønning.
Hun husker tilbage på den 20. oktober 2023, hvor Bornholm og hendes røgeri, Nordbornholms Røgeri, blev ramt af stormfloden.
Og når hun tænker tilbage på dagen, hvor Nordbornholms Røgeri blev totalt smadret, så er der én bestemt ting, der kommer frem.
- Vi får altid tanken om, at det aldrig må blæse sådan fra nordøst igen, siger Camilla Grønning med et smil.
Det var en intens tid omkring den 20. oktober.
- Den dag og dagene efter var et kaos af følelser. Det føltes i hvert fald sådan at stå i det. Der var også kaos fysisk her i restauranten med vinduer, der var slået ind, radiatorer ude af væggen, og inventar, der enten lå modsat den ende, hvor de skulle, eller ude foran vores butik, forklarer hun.
Genopbygning på rekordtid
Nordbornholms Røgeri var i ruiner, efter stormfloden ramte nordkysten, men Camilla Grønning og medejer af røgeriet Sandra Kirketerp var fast besluttede på, at røgeriet skulle genåbne allerede til påsken 2024, og det gjorde det.
- Man er igennem alle følelser. Især i genopbygningsprocessen, fordi røgeriet stod så åbent, fordi vi var i gang med at renovere. Hvis man ser vores internethistorik på det tidspunkt, så er DMI, YR og alle de der vejr-apps blevet tjekket rigtig godt ud, siger Camilla Grønning og griner.
Genopbygningen i kombination med med renovering gav også mulighed for at fremtidssikre lidt.
- Selvfølgelig har vi taget nogle forholdsregler, da vi byggede op igen. Der er blevet bygget stærkere, end det var før, og så er der den famøse kystsikring ude foran røgeriet, fortæller medejeren af Nordbornholms Røgeri, og fortsætter:
- Nu har vi fået godkendelse fra kommunen til, at vi må vedligeholde kystsikringen. Så lige nu er vi ved at indhente tilbud og finde ud af hvor, og hvilke sten der skal bruges.
Til trods for en stærkere genopbygning, fortæller Camilla Grønning om en snert af frygt, men at kystsikringen forhåbentlig kan give lidt ro i maven.
- Nu ligger den der ikke endnu, men jeg tænker, at når vi kan se fysisk, at den ligger der, så puster vi lidt ud. Men det er en vedligeholdelse, hvor vi helst ville have haft en renovering. Men det er et spørgsmål om økonomi, siger hun.
Kommunen er klar nogle steder
Beredskabs- og miljøchef i Bornholms Regionskommune Louise Lyng Bojesen fortæller, at kommunen har gjort flere tiltag på de to år, der er gået siden stormfloden.
- Kommunen har mange forskellige roller i det her, og på beredskabsområdet har vi set på, om vi kunne have været bedre forberedt på en ny storm. Det har handlet både om materiel og varsling. Vi har lavet en aftale med DMI om, at vi meget hurtigt får en varsling, når vi har storme af den her type og karakter, fortæller Louise Lyng Bojesen og fortæller mere om indkøbet af materiel.
- Det handler om sådan nogle barrierer, som kan være med til at holde vandet ude. Det er lidt svært her på Bornholm, men der kan være nogle steder, hvor den her type barriere vil kunne anvendes i tilfælde af stormflod.
Stormfloden var en såkaldt 100-årshændelse, altså en hændelse, der sker hvert hundrede år. Men skulle den komme før, så vil Bornholms Regionskommune være forberedt. Men ikke alle steder på øen.
- Det er svært at forudsige, hvordan en storm kan påvirke et samfund. Vi har selvfølgelig gjort os nogle forberedelser, men de steder, hvor vi ikke har kunnet forbedre infrastrukturen, at det højt sandsynligt, at der kan ske store skader igen, desværre, siger Louise Lyng Bojesen og tilføjer:
- Men der, hvor vi har kunnet forberede os, der stiller vi selvfølgelig op med det, vi har.
- Vi er videre
Selvom der er en snert af frygt for en gentagelse af stormflodens ødelæggelser, så hænger Nordbornholms Røgeri og dets ejere sig ikke i fortiden.
- Vi er videre. Det var først i morges, at det gik op for os, at det var den 20. oktober. Selvom det kun er to år siden, så virker det for os, som om det er ti år siden, siger Camilla Grønning.
Genopbygning af røgeriet har man kunnet følge i TV2 Bornholms program "Røgeri i ruiner", og når Camilla Grønning får ros for genopbygningen, så bliver hun altid overrasket.
- Det er sådan, at hvis folk kommer og siger noget til os, som "hvor har i gjort det godt", så tænker vi, at gud ja, det har vi egentlig også, siger hun og afslutter:
- Når vi om et år står her igen, så har vi forhåbentlig fået noget kystsikring.
Minister om bornholmsk projekt: Det er win-win-win
Stor politiaktion i Østermarie
Bornholm skal stå i spidsen for pilotprojekt
Bornholmsk cykelhold snupper to sejre i Cross Cup
Surdej hitter på kriseparat aftenskole
Ikke én eneste tvangsauktion på Bornholm sidste år
Hjemmeværnets sidste sæson med piranhaen
Mindre færdselsuheld i Rønne
50 år med musik på Bornholm - det begyndte i Nylars
"Pennevenner" i infight: - Stop, nu skal du lige lade mig tale ud
Ryddede veje fra morgenstunden
Chance for snebyger fra morgenstunden
Korte videoer
Knudsker El tænder lyset på kælkebakke
Her ser de helt anderledes på sagsbehandling
Over 10 år gammel tradition: Nytårskur i bølgen blå
"Moose" og "Maverick" pensionerer den pansrede piranha
0 tvangsauktioner: Bornholmerne har styr på det
Sådan forbereder du dig på en sikker køretur i sneen
Snevejret udfordrer skraldemanden Tino
Frimærkesamler har nu oplevet sorgens dag
Nysgerrig rødhals hilser på fotograf i sneen
Sneglade brødre giver den gas på kælkebakken
En spændt borgmester møder kongen for første gang
Rønne Havbad fejrer tilladelser med nytårsbadning
Junias fejrede nytår med sine venner i pinsekirken
Hvad gør jeg med mit fyrværkeri efter nytår?
Har du styr på sikkerheden nytårsaften?
På de sociale medier viser Jessica forskellen mellem Bornholm og Canada
Har du prøvet at blive skuffet over en julegave?
For 15 år siden vågnede bornholmerne op til et vildt vintervejr
Lones hjem er fyldt med nisser
Det læser andre lige nu
Vejrudsigt
Dit digitale aftryk
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
Du kan altid ændre dine præferencer senere.
Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
| Navn | Udbyder |
|---|---|
| ARRAffinity | tv2.dk |
| ARRAffinitySameSite | omtv2.tv2.dk |
| frequencyCategoryV2 | tv2bornholm.dk |
| jwplayer.bandwidthEstimate | no-domain |
| jwplayerLocalId | no-domain |
| pusherTransportTLS | tv2bornholm.dk |
| recencyCategoryV2 | tv2bornholm.dk |
| recencyLastVisitV2 | tv2bornholm.dk |
| tv2_bornholm_session | tv2bornholm.dk |
| tv2reg_cookie_consent | tv2bornholm.dk |
| visitedPagesV2 | tv2bornholm.dk |
| visitHistoryFrequencyV2 | no-domain |
| XSRF-TOKEN | tv2bornholm.dk |
Statistikcookies
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
| Navn | Udbyder |
|---|---|
| custom_tracker_v1_frequency_category | tv2bornholm.dk |
| custom_tracker_v1_last_visit_timestamp | no-domain |
| custom_tracker_v1_visit_history_data | no-domain |